Borgerblikket har i denne omgang modtaget fem ønsker, og de blev alle sat til afstemning mellem d. 1. og d. 12. marts 2021. Hver kommune havde fem stemmer per ændringsønske, og der blev i alt afgivet 77 stemmer. Nu går næste runde i gang, der går ud på at få ønskerne estimeret hos leverandøren.
”Ændringsønskeportalen og afstemningsrunden er kommunernes mulighed for at påvirke, hvilke initiativer vi som projekt skal fokusere på. Vi håber derfor, at stemmeprocenten bliver højere næste gang,” siger Jesper Dall-Hansen, der er it-konsulent og product owner i Borgerblikket
Leverandøren skal udarbejde et tilbud
Tre ændringsønsker går videre til næste runde, der betyder, at leverandøren skal udarbejde et tilbud til KOMBIT, og hvis det bliver godkendt, vil ændringen komme med i en fremtidig release.
”Hvis ændringsønsket bliver godkendt til videre udvikling, kommer det ind i puljen sammen med de andre ændringer, som er de ændringer, der ikke kommer fra Ændringsønskeportalen, fortæller Jesper Dall-Hansen. Han forklarer, at de andre ændringer kan fx være fejlrettelser eller tiltag, som udløber af økonomiaftalen, og deres prioritering kan have betydning for, hvornår man kan gå i gang med kommunernes ønsker.
Rettelse til tekst om udbetalte ydelser
Øverst på listen med flest stemmer, er et ønske om at få ændret teksten til borgeren på borger.dk om de udbetalte ydelser. Ændringsønsket går ud på, at det ikke altid er det viste beløb, som borgeren modtager, og at det ikke altid er borgeren selv, der modtager beløbet.
”Denne tekst er ikke en, der kommer fra Borgerblikket, men en generel tekst på borger.dk. Men da der kan være kommuner, der synes, at den nuværende formulering er god nok, har vi sendt den til afstemning. Ændringsønsket har fået mange stemmer, og derfor sender vi det videre til Digitaliseringsstyrelsen, som ejer borger.dk,” fortæller Jesper Dall-Hansen.
Statistik på, hvilke typer sager borgerne kigger på
Nummer to på listen er et ønske om at få statistikkerne over kald til Borgerblikket, opdelt, så det fremgår, hvilke sagstyper (baseret på KLE-emner) der bliver kaldt. Det vil give kommunerne et indblik i, hvilke typer sager borgerne er interesserede i.
”Når vi går videre med at få estimeret denne opgave hos vores leverandør, vil vi samtidigt forsøge, om vi kan efterkomme et tidligere fremsat ønske om at basere statistikkerne på unikke borgere i stedet for som nu på antal kald,” fortæller Jesper Dall-Hansen
Lukke for adgang til passive sager
Det tredje mest populære ændringsønske går ud på at gøre det muligt at begrænse visningen af passive sager, så de fx kun bliver vist tre måneder bagudrettet. De resterende to ønsker fik så få stemmer, at de ikke kommer videre i denne omgang. Det ene ønske handler om at udstille flere sæt af kontaktoplysninger pr KLE-emne. Det andet drejer sig om at udstille data for flere parter på en sag.
”Selvom det fik så få stemmer, er KOMBIT i samarbejde med KL i gang med at analysere, hvordan Borgerblikket på sigt kan udstille oplysninger til andre end primær part på sagen. Det vil for eksempel betyde, at man kan vise sager for forældrene, selvom barnet er den primære part, " fortæller Jesper Dall-Hansen.
